Pluk selv jordbær

Hos Kildebrønde Frugtplantage i Greve har vi friske, lækre og saftige jordbær, som I kan få lov til at komme og plukke i de varme sommermåneder juni og juli.

Vi holder til i Greve og er nemme at finde, uanset om I kommer med bil eller offentlig transport. 

En dejlig dag med familien

Kildebrønde Frugtplantage giver jer de bedste omgivelser for en hyggelig dag med familien. Vores frugtplantage ligger i et naturskønt område, og der er masser af lækre jordbær at plukke af. 

Vi kæler for vores frugter og grøntsager, og I kan derfor være sikre på, at uanset om I selv plukker vores jordbær eller køber dem i jordbærteltet, så er de altid friske, lækre og saftige. Jordbærrene er derfor altid lige til at spise, når I har plukket dem på plantagen. Det eneste I skal huske er, at I skal have jeres egen emballage med til at transportere dem i. 

I kan plukke så mange som I vil, så der både er til hyggen i bilen på vej hjem, eftermiddagskagen eller hvis der skal smoves med fløde eller mælk.

Jordbærpicnic i naturen

I må altid gerne tage madkurve og andet med, hvis I kommer ud og besøger os. Så kan I nyde en lækker picnic med jeres frisk-plukne jordbær. Vi har masser af borde-bænkesæt til rådighed, som I frit kan bruge både før og efter, at I har plukket de frugter I gerne vil. 

Husk I også har mulighed for at plukke æbler og pærer på plantagen. Bare giv os besked om, hvad I gerne vil købe, når I ankommer til plantagen.

I kan altid finde information om, hvornår vi åbner op for pluk-selv plantagen med jordbær på vores Facebookside. Det er også herinde, vi skriver, når der er åbent i jordbærteltet.